Se mere om Pure Silk nederst. Bemærk, at alle garnpriser her i webshoppen er mindst 5 % lavere end i Garnkammerets butik. Ved garnsalg i webshoppen er der færre omkostninger, og derfor kan du købe garn her til lave normalpriser. Pure SilkPure Silk er et blødt luksusgarn af 100 % silke. Silke er et stærkt materiale, og det fungerer varmeregulerende, så det er et fint helårsgarn. Garnet isolerer og luner, når omgivelserne er kolde, og det tillader huden at ånde og blive kølet, når det er varmt. Garnet er meget velegnet til både voksen- og børnestrik. Benyt det alene eller sammen med f.eks. Merino fra Knitting for Olive.Pure Silk er spundet af vild silke. Denne silkekvalitet stammer ikke fra opdræt, men fra vildt levende larver. Deres kokonner med silke indsamles først, når larverne har forladt kokonnerne som sommerfugle. Den lille sommerfugl på garnets banderole er en påmindelse om, at vild silke-larverne får lov til at blive til sommerfugle. Pure Silk er certificeret efter Oeko-Tex Standard 100, og det er forarbejdet på et spinderi, der har indarbejdet etiske og miljørigtige fremgangsmåder. Pure Silk er således et kvalitetsgarn helt uden skadelige stoffer. Der er mange farver i Pure Silk fra Knitting for Olive, og du finder et udvalg her i Garnkammeret. Mangler du en farve, så skaffer vi den gerne hjem. Bare ring eller send en mail til os med dit ønske, så vender vi tilbage. |